Hos Videbæk VVS har vi mange års erfaring med installation af jordvarme, og vi hjælper dig hele vejen fra rådgivning og valg af anlæg til montering og opstart. Vi tager altid udgangspunkt i din bolig, din grund og dine ønsker, så du får en løsning, der passer – både teknisk og økonomisk.
Med et jordvarmeanlæg kan du udnytte den solenergi, der lagres i de øverste jordlag, og omdanne den til billig og miljøvenlig varme i dit hjem. Et komplet anlæg består af slanger, der graves ned i haven, og en varmepumpe, som installeres indenfor og sikrer effektiv opvarmning af både bolig og brugsvand.
Vi tilbyder jordvarmeanlæg fra bl.a. Viessmann, Vølund og andre, som er blandt markedets mest anerkendte producenter. Du får høj kvalitet, lang levetid og et anlæg, der fungerer optimalt i mange år.
Når vi rådgiver om jordvarme, ser vi på helheden – både varmekilden, boligens isolering og dine forventninger til forbrug. Og ikke mindst, at løsningen også er økonomisk rentabel for dig.
Så lad os tage en uforpligtende snak og finde ud af, om det er den rette løsning til din bolig.